Glædelig jul til alle der besøger min blog.

Hvordan har det været at arbejde med biotoppen.

Jeg syntes det har været en spændende proces, men også et langt forløb. Jeg har aldrig lavet en blog før, så det var en store udfordring for mig. Det var nu en spændende og brugbar udfordring, som gav mig rigtig meget viden.Ikke sidste gang jeg laver en blog. Jeg valgte, at min biotop skulle være i nærheden af hvor jeg bor. Det gjorde af praktiske grund (tid), og så for at udforske den natur jeg bor lige "ved siden af"... Jeg kan godt lide at komme ud at gå, men jeg har aldrig tænkt særlig meget over hvad jeg har mødt på min vej af planter, dyr osv. Så jeg har virkelig erhvervet mig meget viden den sidste måned. Jeg har næsten besøgt mit biotop sted dagligt på mine gåture med min hund, og det har været interessant, at se hvordan naturen ændre udsende i løbet af 1 måned. Når jeg kigger tilbage på min søgen efter dyr ville jeg dog have ønsket, det var et forårs projekt. Derfor har jeg også valgt at beskrive nogle dyr som jeg ved befinder sig i området, men som er gået i vinter-hi nu.

Jeg arbejder til dagligt i en vuggestue med  0 til 3 årige børn, og vi har tit haft forløb ude i naturen. Ofte i kraft af de pædagogiske læreplaner, men også bare som en naturlig ting når vi er ude på legepladsen.

Når man igang sætter et forløb ude i naturen, er det vigtigt, at være godt forberedt. Her vil jeg anbefale, at man lave en aktivitetesplan. Hvilket gør aktiviteten meget overskuelig og alle ved hvem der gør hvad. Ligeledes bliver målet også meget synlig.
Samtidig har jeg dog erfaret med vuggestue børn, at nogle gange kan man have en ide om hvad vi skal kigge efter eller lave ude i naturen, men børnene kan pludselig blive optaget af noget helt andet derude, og her mener jeg, at det er vigtig, at tage udgangspunkt i det der optager børnene. Der findes så meget god læring i naturen.

 Med hensyn til litteratur har jeg været på byens bibliotek og lånt bøger. Jeg har lånt Lademanns leksikon på mit arbejde og til sidst har jeg brugt internettet rigtig meget. Jeg har fået kendskab til en masses spændende internet side, som har været super gode og brugbare.

I min søgen på oplysninger om dyr og planter har jeg fået rigtig meget ny god viden som jeg kan anvende i mit arbejde. Bland andet har aldrig vidst hvordan man kunne se forskel på en han og en hun solsort..... Har aldrig tænkt over hvilke dyr der laver de  små huller i jorden..... regnormen...... Så denne her opgave har bestemt klædt mig godt fagligt på med viden om naturen.

ALT I ALT EN SUPER GOD OPLEVELSE:

Bøger og internet sider  jeg har anvendt..... 

www.hunderacer.dk

www.ukrudtsbekæmpelse.dk

www.politikkens naturguide.dk

www.nyt og nyttigt.dk

www.skoven i skolen.dk

www.dansk gårdbutik.dk

www.naturstyrelsen.dk

bog: Hvad finder jeg i skoven af Nicolaj Scharff

Lademanns børne leksikon  

Lademanns Børneleksikon er en helt fantastisk samling bøger, som er meget børne venlige. Der er mange illustrationer  i og teksten kan læses så børn forstår hvad der bliver læst.
De er meget overskuelige, da hver bog handler om et specifikt emne.
Eks: Insekternes verden. 

Malene`s Biotop

Fødekæde

larver og små insekter spiser blade.

Skrubtudsen spiser edderkopper.

Sol-sorten spiser regnorm

Snogen spiser frøer.

Kulturhistorisk oplysninger om dyr.

Kultur historisk om svanen; I starten af 1900 tallet var der kun 3-4 svanepar tilbage i Danmark.

Efter de blev fredet i 1926 er bestanden nu oppe på 4500 -5000 svanepar. De ældste svaner der er blevet fulgt i Danmark er over 26 år gammel. Der er fundet rester af svaner i køkkenmøddingerne fra stenalderen.

Kulturhistorisk om solsorten: for 100 år siden var den en bange og sky skovfugl. Den har så sidenhen affundet sig så meget til menneskerne at den i dag bor i de fleste haver - sågar i storbyerne. 

Kulturhistorisk om ræven.

Ræven har været i Danmark i over 8000 år og den er et af vores største rovdyr. I gamle dage måtte man ikke bruge rævens navn når det var jul. Så skulle man kalde den Den røde ellers fik man mange ræve året efter. Ræven har altid været en hønsetyv. 

Kulturhistorisk baggrund om kastanietræet og dens frugter.

I gamle dage lavede man alle mulige slags vaskemiddel af kastanier. Kastaniernes sæbevirkning skyldes et stof, der hedder saponin.

Under 1. verdenskrig savnede folk cigaretter. Af og til var der nogle som røg kastaniernes tørrede blade som tobak.

Kastanier blev under 2. verdenskrig  brugt til marcipan og kokosmel-erstatning.

Selve træet blev indført til danmark i 1721. Træet blev plantet i dyrehaver og parker, for at give foder til vildtet. Siden er træet også blevet plantet til pynt i skoven og langs veje.

Kulturhistorisk baggrund om brændenælden:

Brændenælden er blevet brugt som lægeplante langt tilbage i menneskehedens historie.

De romerske soldater havde brændenælden med på togt og brugte den til at massere deres ømme ben og fremme blodcirkulationen. Desuden brugte de den mod kronisk hoste, eksem og gigt.

Munkene kogte brændenælden og lavede afføringsmiddel eller brugte den mod urinvejslidelser.

I den sidste halvdel af 18oo-tallet brugte psykiatere brændenælden til at behandle sindslidende med.
psykiaterne mente at ved at patienterne fik pisk med planten ville den efterfølgende varme øge patienternes mentale velvær.

Foruden at blive brugt som lægeniddel er planten også blevet brugt af amerikanske indianer, hvor de vævede stof af brændenældens trådede stængler.
Under 2. verdenskrig vævede man cykeldæk af brændnældestænglerne.

I dag fremstilles der økologisk tøj af brændeælder.

www.dr.dk og www. ukrudtsbekæmpelse.dk