søndag den 2. november 2014

 Jeg har valgt området omkring Haderslev dam, fordi jeg bor lige ved dammen, og det er et fantastisk smukt område.
Vi har vores kano liggende der, og benytter os ofte om sommeren af at sejle på dammen. Der er et fantastisk fugleliv ved og på søen.


Dyrehaven ligger også tæt ved søen som også er et fantastisk smukt område. Det er et populært sted i Haderslev og der laves en del arrangementer derude. Der er forskellige stier man kan benytte sig af i dyrehaven. Der er ligeledes en masse rådyr derude som man kan komme rigtig tæt på.
Jeg har i forbindelse med mit arbejde i vuggestuen ofte været på besøg i dyrehaven med børnene. Vi har en fast tradition i December måned hvor vi kører derud for, at lede efter "julemanden" og ligeledes henter vi juletræ derude til institutioner.

Mit biotop har jeg valgt at placere på en mark tæt på hvor jeg bor. På marken går der nogle får. Marken går helt ned til vandet og det er her vores kano ligger. Jeg har valg stedet da jeg ofte går tur dernede med vores hund. Jeg syntes det kunne være spændende at se hvordan stedet gradvis ændre karakter hen over november måned. Tænk hvis man skulle være så heldig at der faldt lidt sne.
Jeg syntes også, at det kunne være interessant, at se hvilke dyr og planter der var på marken og ved søen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar