Kulturhistorisk baggrund om kastanietræet og dens frugter.

I gamle dage lavede man alle mulige slags vaskemiddel af kastanier. Kastaniernes sæbevirkning skyldes et stof, der hedder saponin.

Under 1. verdenskrig savnede folk cigaretter. Af og til var der nogle som røg kastaniernes tørrede blade som tobak.

Kastanier blev under 2. verdenskrig  brugt til marcipan og kokosmel-erstatning.

Selve træet blev indført til danmark i 1721. Træet blev plantet i dyrehaver og parker, for at give foder til vildtet. Siden er træet også blevet plantet til pynt i skoven og langs veje.

Kulturhistorisk baggrund om brændenælden:

Brændenælden er blevet brugt som lægeplante langt tilbage i menneskehedens historie.

De romerske soldater havde brændenælden med på togt og brugte den til at massere deres ømme ben og fremme blodcirkulationen. Desuden brugte de den mod kronisk hoste, eksem og gigt.

Munkene kogte brændenælden og lavede afføringsmiddel eller brugte den mod urinvejslidelser.

I den sidste halvdel af 18oo-tallet brugte psykiatere brændenælden til at behandle sindslidende med.
psykiaterne mente at ved at patienterne fik pisk med planten ville den efterfølgende varme øge patienternes mentale velvær.

Foruden at blive brugt som lægeniddel er planten også blevet brugt af amerikanske indianer, hvor de vævede stof af brændenældens trådede stængler.
Under 2. verdenskrig vævede man cykeldæk af brændnældestænglerne.

I dag fremstilles der økologisk tøj af brændeælder.

www.dr.dk og www. ukrudtsbekæmpelse.dk