Glædelig jul til alle der besøger min blog.

Hvordan har det været at arbejde med biotoppen.

Jeg syntes det har været en spændende proces, men også et langt forløb. Jeg har aldrig lavet en blog før, så det var en store udfordring for mig. Det var nu en spændende og brugbar udfordring, som gav mig rigtig meget viden.Ikke sidste gang jeg laver en blog. Jeg valgte, at min biotop skulle være i nærheden af hvor jeg bor. Det gjorde af praktiske grund (tid), og så for at udforske den natur jeg bor lige "ved siden af"... Jeg kan godt lide at komme ud at gå, men jeg har aldrig tænkt særlig meget over hvad jeg har mødt på min vej af planter, dyr osv. Så jeg har virkelig erhvervet mig meget viden den sidste måned. Jeg har næsten besøgt mit biotop sted dagligt på mine gåture med min hund, og det har været interessant, at se hvordan naturen ændre udsende i løbet af 1 måned. Når jeg kigger tilbage på min søgen efter dyr ville jeg dog have ønsket, det var et forårs projekt. Derfor har jeg også valgt at beskrive nogle dyr som jeg ved befinder sig i området, men som er gået i vinter-hi nu.

Jeg arbejder til dagligt i en vuggestue med  0 til 3 årige børn, og vi har tit haft forløb ude i naturen. Ofte i kraft af de pædagogiske læreplaner, men også bare som en naturlig ting når vi er ude på legepladsen.

Når man igang sætter et forløb ude i naturen, er det vigtigt, at være godt forberedt. Her vil jeg anbefale, at man lave en aktivitetesplan. Hvilket gør aktiviteten meget overskuelig og alle ved hvem der gør hvad. Ligeledes bliver målet også meget synlig.
Samtidig har jeg dog erfaret med vuggestue børn, at nogle gange kan man have en ide om hvad vi skal kigge efter eller lave ude i naturen, men børnene kan pludselig blive optaget af noget helt andet derude, og her mener jeg, at det er vigtig, at tage udgangspunkt i det der optager børnene. Der findes så meget god læring i naturen.

 Med hensyn til litteratur har jeg været på byens bibliotek og lånt bøger. Jeg har lånt Lademanns leksikon på mit arbejde og til sidst har jeg brugt internettet rigtig meget. Jeg har fået kendskab til en masses spændende internet side, som har været super gode og brugbare.

I min søgen på oplysninger om dyr og planter har jeg fået rigtig meget ny god viden som jeg kan anvende i mit arbejde. Bland andet har aldrig vidst hvordan man kunne se forskel på en han og en hun solsort..... Har aldrig tænkt over hvilke dyr der laver de  små huller i jorden..... regnormen...... Så denne her opgave har bestemt klædt mig godt fagligt på med viden om naturen.

ALT I ALT EN SUPER GOD OPLEVELSE:

Bøger og internet sider  jeg har anvendt..... 

www.hunderacer.dk

www.ukrudtsbekæmpelse.dk

www.politikkens naturguide.dk

www.nyt og nyttigt.dk

www.skoven i skolen.dk

www.dansk gårdbutik.dk

www.naturstyrelsen.dk

bog: Hvad finder jeg i skoven af Nicolaj Scharff

Lademanns børne leksikon  

Lademanns Børneleksikon er en helt fantastisk samling bøger, som er meget børne venlige. Der er mange illustrationer  i og teksten kan læses så børn forstår hvad der bliver læst.
De er meget overskuelige, da hver bog handler om et specifikt emne.
Eks: Insekternes verden. 

Malene`s Biotop

Fødekæde

larver og små insekter spiser blade.

Skrubtudsen spiser edderkopper.

Sol-sorten spiser regnorm

Snogen spiser frøer.

Kulturhistorisk oplysninger om dyr.

Kultur historisk om svanen; I starten af 1900 tallet var der kun 3-4 svanepar tilbage i Danmark.

Efter de blev fredet i 1926 er bestanden nu oppe på 4500 -5000 svanepar. De ældste svaner der er blevet fulgt i Danmark er over 26 år gammel. Der er fundet rester af svaner i køkkenmøddingerne fra stenalderen.

Kulturhistorisk om solsorten: for 100 år siden var den en bange og sky skovfugl. Den har så sidenhen affundet sig så meget til menneskerne at den i dag bor i de fleste haver - sågar i storbyerne. 

Kulturhistorisk om ræven.

Ræven har været i Danmark i over 8000 år og den er et af vores største rovdyr. I gamle dage måtte man ikke bruge rævens navn når det var jul. Så skulle man kalde den Den røde ellers fik man mange ræve året efter. Ræven har altid været en hønsetyv. 

Kulturhistorisk baggrund om kastanietræet og dens frugter.

I gamle dage lavede man alle mulige slags vaskemiddel af kastanier. Kastaniernes sæbevirkning skyldes et stof, der hedder saponin.

Under 1. verdenskrig savnede folk cigaretter. Af og til var der nogle som røg kastaniernes tørrede blade som tobak.

Kastanier blev under 2. verdenskrig  brugt til marcipan og kokosmel-erstatning.

Selve træet blev indført til danmark i 1721. Træet blev plantet i dyrehaver og parker, for at give foder til vildtet. Siden er træet også blevet plantet til pynt i skoven og langs veje.

Kulturhistorisk baggrund om brændenælden:

Brændenælden er blevet brugt som lægeplante langt tilbage i menneskehedens historie.

De romerske soldater havde brændenælden med på togt og brugte den til at massere deres ømme ben og fremme blodcirkulationen. Desuden brugte de den mod kronisk hoste, eksem og gigt.

Munkene kogte brændenælden og lavede afføringsmiddel eller brugte den mod urinvejslidelser.

I den sidste halvdel af 18oo-tallet brugte psykiatere brændenælden til at behandle sindslidende med.
psykiaterne mente at ved at patienterne fik pisk med planten ville den efterfølgende varme øge patienternes mentale velvær.

Foruden at blive brugt som lægeniddel er planten også blevet brugt af amerikanske indianer, hvor de vævede stof af brændenældens trådede stængler.
Under 2. verdenskrig vævede man cykeldæk af brændnældestænglerne.

I dag fremstilles der økologisk tøj af brændeælder.

www.dr.dk og www. ukrudtsbekæmpelse.dk

Naturpædagogisk aktivitet

Efter en tur ud i naturen med børnene/borgerne vil jeg vælge, at tage de indsamlede ting med hjem i institutionen og på den måde skabe noget genkendelighed og samtidig gøre forløbet til et længere varende projekt. 

Ud fra de pædagogiske lærerplaner, er natur og naturfænomenet et område hvor man kan få mange af de andre lærerplanstemaer i spil.

Jeg vil bland andet bruger de indsamlede planter til et vendespil og på den måde få sat fokus på det sproglige og den sociale kompetance. 

En anden pædagogisk aktivitet som jeg ville sætte igang som en del at natur projektet, ville være at putte de indsamlede planter og små insekter ( edderkop, regnorm osv.) i et akvarium. 

Her ville jeg dog lave aktivitet om foråret da muligheden for at finde insekter er større end den er i november måned.

Akvariet skulle stå på stuen og derved være med til at man kunne skabe en daglig dialog omkring indholdet i akvariet og ligeledes ville jeg sørge for at skaffe nogle bøger om planter  og insekter osv

Her syntes jeg at Lademans børne leksikon er helt fantastiske. Bøgerne indeholder gode illustrationer og viden som børn kan forstå.

Spor fundet på min biotop.

Lort fra et får.

Lort fra edderkopper.

Et fjer.

Spor fra en fugl.

Spor fra en regnorm.

Dyre-spor på en svamp.

Spor fra min hund Oskar.

Hundelort.

Blade der er spist af.

Grankogle

Dyre-spor i en grankogle.

Spor fra en solsort.

Spor fra en ræv.

 Dyr fundet ved min biotop.

Rød skovmejer
Fakta om skov-mejen: Politikkens naturguide, Hvad finder jeg i skoven af. Nikolaj Scharff .
Den har meget lange ben. kroppen er ca. 3-6 mm, hunnen er brunlig og hannen er orange-rød. meget almindelig i danmark i og uden for skov.

Snegl

Fakta om sneglen: (www.nyt og nyttigt.dk)

Der findes over 40.000 sneglearter. Sneglen kaldes også "gastropoda" det er en sammensætning af de latinske ord for mave og fod. En snegl består af en stor fod, der kan bevæge den derhen, hvorhen den kan fylde  dens store mave. Landsneglen er oprindeligt et vanddyr og selvom de gik på land for 300 millioner år siden har de stadig brug for fugtighed. En snegl kan være fra 1 millimeter lang til mere end 1 meter. Nogle snegle har hus på, andre er nøgne.

Bænkebider

Fakta om bænkebider: www. skoven i skolen.dk 

Bænkebidere er små grå krebsdyr, der lever i skovbunden og i haver. De har gæller og kan derfor bedst lide, at der er mørkt og fugtigt. De gemmer sig ofte under sten og træ om dagen og kommer frem om natten for at finde føde. Bænkebidere spiser blade, grene, træstubbe og træstykker.En bænkebider har et fladt ovalt skjold der består af mange led. En bænkebider har 7 par ben og mærker verden med 2 lange antenner. der findes 27 forskellige arter af bænkebidere i Danmark. Bænkebideren er et krebsdyr, der har forladt havet og er blevet et landdyr. Den er stadig afhængig af vand og at der er fugtigt hvor den bor. 

Får

Fakta om får:www.de danske gårdbutikker.dk.

 Fåret kom til Danmark som husdyr for ca 6000 år siden.Fåret var blandt de første dyr,som mennesket tæmmede og gjorde til husdyr. Fåret er som husdyr udbredt over det meste af verden. Fåret lever og trives, hvor det kan finde plantevækst, dog helst græs. der er ca. 100.000 moderfåri Danmark. Fordelt på ca 30 racer.Der er forskellige formål med at have får. blandt andet til kød,mælk og uldproduktion. Får bliver ofte brugt til at afgræsse grønne områder. Førhen holdt man får for uldens skyld men idag anses fårkød som en lækker delikatesse.

regnorm.

Fakta om regnormen: Bog. Hvad finder jeg i skoven af. Nikolaj Scharff.

Kroppen på en regnorm er leddelt, med indre skillevægge mellem de enkelte led, og kropsvæske, der virker som et hydrostatisk skellet, hvilket danner grundlag for ormens bevægelse. de fleste regnorme lever af frisk eller rådnende plantemateriale. Regnormen har afgørende betydning for jordbruget, idet den bearbejder jorden mekanisk og derved fremmer dannelsen af humus.

Edderkop

Fakta om edderkoppen: Bogen. Hvad finder jeg i skoven af. Nikolaj Scharff.

Der findes mindst 523 forskellige arter af edderkopper i Danmark.Kroppen på en edderkop er delt i en forkrop og en bagkrop. Forkroppen er forsynet med otte gangben. På bagkropsspidsen har edderkopperne tre par spinvorter, som er forbundet med silkekirtler i kroppen.Silken bruges bl.a til at bygge forskellige slags fangsnet samt ægkapsler m.m. 

Snog
Fakta om snogen. www. naturstyrelsen.dk
Billede er fra internettet. Jeg har haft en snog i min have.
Snogen er almindelig og udbredt i hele danmark. den er ikke giftig. den lever ved vandområder, hvor der er rigelig af dens fortrukne føde: frøer og salamandre. Vinteren tilbringer snogen i dvale under jorden.

Svanen

Fakta om svanen. www.skoven i skolen.dk

Svanen er jo Danmarks nationalfugl. Svanen er Danmarks tungeste fugl. En han kan veje op til 16 kilo. Den har et vingefang på 208 til 238 cm. Den får et kuld om året.Der er ca 5-6 unger i et kuld. Den voksnes svanes fjerdragt er helt hvid, næbbet er orange med en sort trekant op mod øjet og især hannerne har en sort knop ved næbroden. Svaneunger er grå og får først den hvide fjerdragt når der er gået et år. Svanen holder af at leve i moser, tørvegrave, små søer,ved kysterne og i fjordene på lavt vand..den lever af vandplanter, raps og korn.

Ænder

Fakta om ænder.www.skoven i skolen.dk

Der findes forskellige ænder ved/på Haderslev dam. Ænder er en underfamilie af andefuglen.Andens fødder er flade og tæerne adspredt med svømmehud imellem.De er derfor velegnede til at bevæge sig fremad med. ænder kan ikke svømme baglæns.Svømmeænder lever af vegetabilsk føde ved fx at snadre i vandskorpen.andre arter lever fortrinsvis af animalsk føde som de finder ved at dykke ned under vandoverfladen og kaldes dykænder. Mange ænder har på vingerne et iøjnefaldende felt med fjer i afvigende farver.

Skrubtudse

Fakta om tudser. Bog: Lademanns leksikon.dyrenes liv.

Tudser æder levende insekter. En tudses tunge er meget lang og klæberig.På tungespidsen hos de fleste frøarter, som vikles rundt om byttet, der er blevet fanget. En voksen huntudse kan blive 10 til 12 cm lang og en hantudse kan blive 7 til 8 cm lang. En tudse ligger i dvale om vinteren. 

Billede er fra internette. Jeg kunne ikke finde en tudse men har set mange nede ved søen om sommeren. 

Solsort

Fakta om solsorten. www. skoven i skolen.dk

Solsorten er en drosselfugl. den er ca. 25 cm og kraftig bygget. halen er lang. hannen er let genkendelig da den har et orange næb og en orange ring omkring øjet. De unge hanner er mat brun-sorte. Næbet er sort og har ingen orange ring om øjet. hunnen er mørkebrun. Dens underside er lidt lysere og brystet er lidt brun-sort-plettet. solsorten er den mest almindelige fugl i Danmark.Solsorten lever i familiegrupper. Den kan blive mellem 5 til 10 år. den vejer mellem 80 til 100g. Yngletiden er marts til august. Den får mellem 3 - 5 æg som er blågrønne med brune pletter.Solsorten lever af smådyr, som regnorm, insekter, haletudser og småfisk. Om vinteren spiser den mest frugter og bær.

Kultur historisk om solsorten: for 100 år siden var den en bange og sky skovfugl. Den har så sidenhen affundet sig så meget til menneskerne at den i dag bor i de fleste haver - sågar i storbyerne. 

Vandrotte ( også kaldet mosegris)
Fakta om vandrotten: www.naturstyrelsen.dk
Vandrotten er en god svømmer og den svømmer kun vedbrug af bagbenene.
En vandrotte vejer mellem 200-300 gram og måler 12 - 20 cm. Halen er 10 til 15 cm lang. den tykke pels er mørkebrun på oversiden og på undersiden er den lysebrun.
Vandrotter  lever især langs vandløb, søer damme og moser..
Den lever af græs, urter rødder, frøer og frugter. Yngelsæsoner varer som regel fra marts til november. i den periode kan den få op til 5 kuld med hver 4 -8 unger.
Billedet er fra nettet. Jeg har en gang set en i vores have.

Oskar

Fakta om Bichon Frise; www.hunderacer.net

Oskar er min egen hund. Oskar er af racen bichon frise. En bichon frise er hypoallergenisk. Den får en max højde på 30 cm og kan veje fra 3til 5 kg. Den kan blive mellem 15 til 19 år. En bichon frise er en god familie hund som ikke gerne går lang væk fra sin ejer. 

Myg

Fakta om myggen. Bog: Lademanns børne-leksikon. Insekternes verden.

En hunmyg suger blod af mennesker og dyr. De har brug for blodet til at kunne lægge æg. De borer deres stikkende munddele ned i huden og begynder at suge. Når en myg suger blod fra et menneske pumper de noget af deres eget spyt ned i stikket. Det er spyttet, der får et mygstikke til at klø. Hanmyggene suger kun vand og plantesaft. Når en myg har suget blod, hviler den sig lidt og kan derefter lægge æg.

En død gedde (tror jeg nok)

Fakta om fisk generelt. Bog Lademanns børne-leksikon Livet i Vandet.

Fisk har bløde kroppe, som bliver beskyttet ved hjælp af skæl. Skællene er en del af huden. Fisk kan ikke undvære ilt. Fisken optager ilte fra vandet gennem nogle særlige organer, der kaldes gæller.

Hvis fisken kommer op af vandet, er dens gæller ikke i stand til at optage ilr fra luften og derfor dør den. Fisk har 2 øre og 2 næsebor.

Ræv

Fakte: www.skoven i skolen.dk

Forleden morgen da min mand skulle på job står den en ræv ude på vores vej. Da han fortalte blev jeg irriteret over at han ikke nåede at tage et billede af den til min biotop. ØV ØV 

Ræven ligner en lille rød hund. Den har et spidst hoved med store trekantedeører. Typiskfor ræven er dens lange buskede hale med den hvide halespids. En han vejer ca 8 kg og hunnen vejer ca 6,5 kg. Der er mellem 4 til 7 unger i et kuld. Der findes ræve over hele danmark i skove, på marken og de ses også i byen. En ræv lever alene en stor del af året. Hannen og hunnen lever sammen i parringstiden i Januar og Februar og 4 uger efter ungerne er født. Ræven kan blive 10 til 12år gammel. De fleste når dog at blive skudt af en jæger inden den bliver 5 år. 

En ræv spister stort set alt hvad den kan fange.

Planter fundet på mit biotop sted.

Vild brombær busk

www.naturstyrelsen.dk

En vild forgrenet busk med mange barktorne. 1- 3 meter lange ranker. vokser i skovbryn og krat på frugtbar lerbund og hvor der lys.sæsonen for brombær er september og oktober.

En tidsel

www. danmarks fugle og natur.dk

Horse-tidsel er en 2 årig urt, hvis blomster bestøves af insekter, især bier. Første år udvikles en bladroset med en kraftig pæleros, andet år udvikles den blomsterbærende stængel. Den vokser langs veje, på brakmarker, græsmarker.

Græs og dens historie.

www.græs-andet og mere end det grønne under vores fødder

Der findes mellem 8000 og 10000 forskellige græs-arter. Nogle græs planter kan blive mellem 2 cm og op til 40 cm. Græs udgør op til 70 procent af al opdyrket jord. 

Første gang græs bliver nævnt i bibelen er i skabelsesberetningen. Gud sagde på den tredje dag... lad jorden få græs til at gro frem.

Efeu

Efeu kaldes også vedbend eller hedera Efeu kan vokse vildt og i vindueskarmen. Planten kan tåle alt fra skygge, sol, nærings fattig jord og længere tids tørke. 

Kastanietræ (hestekastanje)

www.skoven i skolen.dk

Et kastanietræ er et stort træ som kan blive omkring 30 meter højt. Det får med alderen en stor hævlet krone. Barken er gråbrun. Bladene er kæmpe store. Et blad består af 5 til 7 småblade, der sidder på en langstilk. Bladene springer ud i begyndelsen af maj, Frugten fra en kastanie er kuglerund, grøn og med pigge. indeni frugten ligger kastanjen. Der kan være 1,2 eller 3 kastanier i en frugt. En kastanie er brun og blank og så har den en stor grå plet, som man kalder for navlen. Kastanier bliver meget brugt til at lave kastanier-dyr med. Kastanier kan også bruges til at lave sæbe med.

Birketræ

www.naturstyrelsen.dk

Et birketræ kan blive ca 100 år gammel. Løvspring: slut april/start marts. Blomstring: start maj. Bestøvning: vinden. Man kan tappe sukkersaft fra et birketræ som man kan drikke. Birketræ bliver brugt til møbler og brænde.

Mos på en træstub.

www.havenyt.dk

Det karakteristiske ved mos er at mos ingen rødder har. Det er nogle små hæftetråde, der holder planterne på plads. De fleste arter er små og max 10 cm øje. Mos kan vokse og forme sig steder, hvor andre planter ikke kan fylde pladsen.

Svamp

Bogen:  På opdagelse i naturen. udgivet af spejderforlaget

Der findes rigtig mange forskellige svampe. nogle er giftige og nogle er spiselige.

Det man omtaler som svampen , er egentlig kun selve svampens frugtlegeme. Den egentlige svamp kaldes for myceliet og udgør 9/10 af svampen.Svampe lever af at nedbryde både levende og døde planter og dyr. Svampe inddeles i 3 grupper, parasitter, saprofytter og mykorrhizadannere.

Mælkebøtteblad.

Fakta om mælkebøttebladet. www. Karolines køkkenleksikon.dk

mælkebøtteblade er rig på a og c vitamin og mineralet kalium. bladene kan tørres og blendes med havsalt og bliver til et smagfuldt urtesalt. Kan også bruges til urtete. mælkebøtteblade bruges også til foder til kaniner, høns og andre husdyr.

Brændnælde

Fakta om brændnælde. www.naturporten.dk

Brændenælder vokser i de danske haver, grøftekanter, vejkanter og på agermarker.Den findes som etårig og flerårig plante.

De fleste brændenælder vokser vildt i Danmark. Brændenælder er kendetegnet ved, at de brænder hvis man røre ved dem. En enkelt lille berøring og det svier, hæver op som en vabel og bliver hvidt i midten og rødt uden om. En brændenælde frigiver såkaldt myresyre og det er myresyre som irriterer huden,
Man kan købe både naturlægemidler og kosttilskud, som indeholder brændenælder.Et godt tips hvis man brænder sig er, at smører saften fra brændenældens stængel på huden hvor man er blevet brændt. En brændenælde indeholder sin egen modgift.